Vigtigt om brug af ventilationsanlæg
Vi vil gerne minde alle beboere med ventilationsanlæg om vigtigheden af at anvende og vedligeholde anlæggene korrekt. Desværre har vi erfaret, at beboere slukker for deres ventilationsanlæg eller stopper ventilationsventilerne til med klude eller andre materialer.
Det er vigtigt at understrege, at slukke for ventilationsanlægget eller tilstoppe ventilerne er en klar misligholdelse af lejemålet. Ventilationsanlægget spiller en central rolle i at opretholde et sundt indeklima, og ukorrekt brug kan medføre problemer som fugt, skimmel og dårlig luftkvalitet.
Vi har forståelse for, at nogle kan have slukket for anlæggene for at spare på elforbruget. Dog er det vigtigt at bemærke, at et slukket ventilationsanlæg ofte resulterer i øgede varmeudgifter, da det forhindrer en effektiv udveksling af varm og kold luft i boligen. Anlægget er designet til at arbejde energibesparende, så det kan i sidste ende koste mere at slukke for det.
Vi vil derfor bede om at man lader ventilationsanlægget køre som foreskrevet. Anlæggene bliver løbende vedligeholdt af vores viceværter, herunder udskiftning af filtre, så de fungerer optimalt og bidrager til et godt indeklima.
Har du spørgsmål om brugen af ventilationsanlægget, eller oplever du problemer med det, er du altid velkommen til at kontakte vores viceværter for hjælp og vejledning.